Indvirkningen af lys på for tidligt fødte babyer

For tidligt fødte babyer er følsomme over for lys. Jo mere for tidligt barnet er født, des mere gælder dette. Det er dog ikke nok blot at dæmpe lyset, og også derfor er dette et komplekst anliggende.

De fleste mennesker har svært ved at sove i skarpt lys. På trods af dette blev de mest sårbare patienter, nemlig de for tidligt fødte babyer på de neonatale intensivafdelinger, tidligere ofte udsat for konstant skarpt lys. Så sent som i 1980'erne blev en lysintensitet mellem 600 til 1.000 lux ofte accepteret, hvilket svarer til den stærke belysning i et TV-studie.

using-adjustable-lighting-in-the-nicu-3-2-p_draeger_sunderby_785-1

Beskyttelse mod stærk belysning

I dag ved man, at for tidligt fødte babyer har behov for et lysmiljø, der styrker deres udvikling, og at stærkt lys skal undgås. Dette gælder ikke kun for børn, der er født inden den 32. svangerskabsuge, som har en særlig risiko, fordi deres pupillers reaktion på lys endnu ikke er udviklet, men alle for tidligt fødte børn. Mange studier har vist, at et hensigtsmæssigt belysningsmiljø nedsætter kortisolniveauet, forlænger søvnperioderne, stimulerer frigivelsen af væksthormoner og fremmer hurtig udvikling af en cirkadisk rytme – babyens indre biologiske ur. Konstant skarpt lys er derfor skadeligt for babyer, der er født for tidligt. Men hvad er alternativet? I praksis anvendes tre forskellige fremgangsmåder: For det første et system, hvor børnene udsættes for en lyscyklus, sædvanligvis med en nat- og en dagfase på hver 12 timer. For det andet dæmpet belysning, så der skrues ned for lyset, når barnet sover. For det tredje et miljø med konstant dæmpet belysning.

premature-baby-holds-adult-finger-in-the-nicu-3-2-nc_l_draeger_kassel_day3_1620

Fordele ved lyscyklus

Adskillige studier har vist, at det er bedst, at barnet udsættes for en lyscyklus, der imiterer den cirkadiske rytme med søvn og vågen tilstand, og at det endda kan forkorte varigheden af hospitalsindlæggelsen. Det har blandt andet en positiv indvirkning på kroppens funktioner som de vitale parametre (f.eks. puls, blodtryk og iltmætning) og hormonreguleringen. Yderligere begrundelse:

Caroline Guyer rapporterede, at for tidligt fødte børn, der blev udsat for en lyscyklus, sov i længere perioder om natten end dem, der lå i en dæmpet belysning. (Link)
Borniger konkluderer, at i dyreforsøg resulterede selv lav belysning på fem lux om natten i øget angstpræget adfærd og forsinket vækst. (Link)
Desuden medførte eksponering for lyscyklusser hos børn, der er født meget for tidligt (født i uge 30,6 ± 0,95 uger) en væsentlig reduktion af gråd og ophidselse, og samtidigt tager disse børn hurtigere på i vægt og er mere aktive i dagtimerne (sammenlignet med dem, der lå i dæmpet belysning). (Link)
Endelig er et nyfødt barns øjne under alle omstændigheder ikke fuldt udviklede, og for tidligt fødte børns øjne er derfor endnu mere uudviklede. En baby kan end ikke åbne øjnene før omkring den 26. graviditetsuge. Herefter har typen af lyspåvirkning og intensiteten indflydelse på udviklingen af synsskarpheden, farvesynet, væksten af øjeæblet og udviklingen af nethinden (Link).

Ifølge Morag og Ohlsson er der tydeligvis tilsvarende ulemper ved konstant dæmpet belysning som ved konstant skarpt lys (Link). Den bagvedliggende tanke, at der også er mørkt i livmoderen, forekommer ellers indlysende i første omgang. Men et foster oplever også en rytme, fordi der uden for livmoderen er øget aktivitet, højere støjniveau samt stærkere belysning i løbet af dagen i forhold til om natten, hvilket der ikke tages højde for ved brug af konstant dæmpet belysning på afdelingen.

Endvidere har et forsøg med mus vist, at lys i livmoderen fremmede øjenudviklingen hos fostret (Link). Forklaringen på dette er, at synspigmentet melanopsin dannes allerede før fødslen. Richard Langs forskerteam på Cincinatti Children's Hospital Medical Center udførte forsøg, der viste, at pigmentet i livmoderens mørke kan "registrere", om det er lyst "udenfor". Hvis ingen lyssignaler når ind i livmoderen, kan dette føre til nedsat syn eller blindhed.

Dertil kommer et helt andet aspekt ved den konstant dæmpede belysning, som der skal tages højde for: virkningen af lyset på hospitalspersonalet og forældrene. Et vist minimumniveau af lys gør det lettere for personalet at udføre deres arbejde. Det er nogle gange nødvendigt at lave en pålidelig måling af barnets hudfarve, f.eks. for at opdage gulsot hos nyfødte, og derfor er det afgørende, at lyset har tilstrækkelig intensitet og farve. Med hensyn til forældrene er der tydelige indikationer på, at ikke kun den stressende situation, men også det kunstige lys, kan føre til søvnforstyrrelser hos familiemedlemmerne, hvis de opholder sig på afdelingen for nyfødte om natten (Link). Tilsvarende skadevirkninger kan ses på søvnmønstret hos personalet.

nurse-adjusts-light-for-baby-in-the-nicu-3-2-developmental-care-02-new

Et kompliceret emne

Alt dette tyder på, at der er klare fordele ved at have en lyscyklus. Den amerikanske børnelægeorganisation, American Academy of Pediatrics (AAP), har derfor lavet tydelige anbefalinger vedrørende indføring af en lyscyklus på intensivafdelinger for nyfødte. Den amerikanske forening for fødselslæger og gynækologer, American College of Obstetricians and Gynecologists, anbefaler ligeledes brug af denne type belysning. Ydermere skal lyskilden kunne justeres trinløst inden for et område på 10 til 600 lux, og hver patients plads skal udstyres med spotlys til individuel belysning. Men det er ikke altid nemt at følge anbefalingerne i den daglige kliniske praksis. En af udfordringerne er at vurdere, hvor meget lys den for tidligt fødte baby faktisk udsættes for. Der er en lang række forhold, der skal tages i betragtning.

For eksempel spiller det en stor rolle, hvilken retning lyskilden har – lyset må aldrig skinne direkte på babyens ansigt. Desuden skal der tages højde for, om den kuvøse, der anvendes, er åben eller lukket. Selv tykkelsen af kuvøsens sider har betydning, da den er afgørende for, hvordan lyset brydes.

En anden overvejelse er kuvøsens overdækning, som begrænser lysets påvirkning ovenfra langt mere end den begrænser lyset fra siden. Men hvis der ikke er en beskyttende overdækning, vil det påvirke den for tidligt fødte babys øjne mindre, når babyen ligger på siden, end når den ligger på ryggen (Link). Det vil med andre ord sige, at hvis den for tidligt fødte baby ligger i et mørklagt rum i en lukket kuvøse, er det bedst, at babyen ligger på ryggen. Hvis kuvøsen er åben, er det bedst at babyen ligger på siden.

Endelig er ikke alle overdækninger ens. Jo tykkere og mørkere overdækningen er, des bedre er den til at reducere lysmængden. Derudover findes der søvnmasker, der nedsætter lysmængden betydeligt bedre end overdækninger gør.

Alle disse aspekter viser, at det er vanskeligere at bestemme lysforholdene for børn, der er født for tidligt, end det umiddelbart ser ud til. Af hensyn til de små patienters udvikling er det derfor meget vigtigt, at der tages højde for denne problematik, så de får den bedst mulige start på livet.