Infektionsforebyggelse – en global udfordring

Nosokomielle infektioner har altid været en dominerende udfordring på hospitaler verden over. Særligt påvirkede er ældre patienter og patienter med multi-morbiditet samt for tidligt fødte børn med underudviklede immunsystemer, som er særligt sårbare. For at bekæmpe problemet begyndte mange europæiske lande i midten af 1990'erne at udvikle nationale overvågningssystemer. Dette blev udløst af tværsnitsundersøgelser, der målte forekomsten af nosokomielle infektioner i de forskellige lande. Disse undersøgelser havde allerede gjort hospitalsansatte bekendt med infektionsdokumentation. Siden disse indledende undersøgelser har mere end ti europæiske lande etableret egne overvågningssystemer for postoperative sårinfektioner.

I næsten alle deltagende lande er de nationale overvågningssystemer gratis. Belgian National Surveillance of Infections in Hospitals (NSIH) betaler endda deltagende institutioner kompensation for deres engagement.

US-American National Nosocomial Infections Surveillance System (NNIS), i dag kendt som NHSN (National Healthcare Safety Network), er sponsoreret af Centers for Disease Control (CDC) og har indsamlet nationale data i årtier. Dataene rapporteres frivilligt af de deltagende hospitaler over hele landet, der overvåger specifikke højrisikogrupper. De indsamler data såsom demografiske kendetegn, infektioner og resultater. Dermed kan systemet estimere trends og risikofaktorer, som kan støtte udviklingen og evalueringen af forebyggende infektionsstrategier.

Den tyske Center for Surveillance of Nosocomial Infections (NRZ) i Berlin etablerede Krankenhaus-Infektions-Surveillance-System (KISS) i 1996. I dette landsdækkende netværk kan hospitaler samle deres infektionsdata i overensstemmelse med standardiserede metoder. I øjeblikket deltager ca. 1.400 ud af næsten 2.000 hospitaler i Tyskland i mindst ét modul af KISS-systemet. Hvert hospital kan så individuelt beslutte, hvilke afdelinger som skal deltage. Desuden kan data indsamles for procedurer, der udføres på en bestemt frekvens.2

Efter først at være begrænset i dataindsamling til intensivafdelinger og kirurgiske afdelinger er systemet nu blevet udvidet til at omfatte yderligere fem moduler. Med disse tiltag har KISS en af de mest omfattende dataindsamlingsmodeller i verden. NEO-KISS-elementet, der anvendes til indsamling af epidemiologiske infektionsdata fra neonatale intensivafdelinger, er særligt bemærkelsesværdigt. Alle neonatalafdelinger i Tyskland er tilsluttet dette system.2, 4

Den største forskel mellem det tyske NEO-KISS og den amerikanske NHSN er definitionen af nyfødte. Ifølge NHSN klassificeres spædbørn op til et år som nyfødte. "Men der er store forskelle på behandlingen af etårige og spædbørn, der ikke engang har nået en normal fødselsvægt," erklærer professor Petra Gastmeier, leder af National Reference Center og medstifter af den tyske KISS.2, 5

En anden tysk opfindelse, HAND-KISS, bliver også brugt i Frankrig. Siden 2007 er brugen af hånddesinfektionsmidler blevet nøjagtigt dokumenteret i Frankrig. Der anvendes et rangeringssystem med værdier fra A (meget god) til E (meget dårlig). Begge lande rapporterede om succesfulde resultater, og siden indførelsen af dataindsamlingen er brugen af hånddesinfektionsmidler steget markant.2, 4 Frankrigs overvågningssystem Réseau d’alerte d’investigation et de surveillance des infections nosocomiales (RAISIN) fokuserer desuden på postoperative sårinfektioner og infektionsdokumentation på intensivafdelinger. Der er fem overvågningscentre placeret i hele Frankrig, der indsamler data for den centrale offentlige sundhedsmyndighed. Deltagelse i det franske system er frivillig, selv om dødsfald forårsaget af nosokomiale infektioner skal indberettes sammen med meget sjældne eller usædvanlige infektionssygdomme.

Holland hyldes ofte som foregangsland for infektionsforebyggelse. Selv om tallene for postoperative sårinfektioner ikke er bedre end det europæiske gennemsnit, er tallene for resistente bakterier på et lavt niveau, der helt sikkert er eksemplarisk. En gunstigere fordeling af medarbejdere plus intensivafdelinger, der næsten udelukkende er udstyret med enkeltværelser, er absolut en medvirkende faktorer til disse gode resultater.2

Det hollandske overvågningssystem PREventie van ZIEkenhuisinfecties door Surveillance (PREZIES) blev etableret i 1996 og indsamler data om afdelingsrelateret lungebetændelse, blodforgiftninger og postoperative sårinfektioner. Det hollandske overvågningssystem koordineres af det nationale Quality Assurance Institute og det offentlige sundhedsvæsen. Deltagelse i systemet er frivillig og holdes fuldstændig fortroligt. En dom fra 2004 beskytter hospitaler mod konkurrencemæssige ulemper, der kan følge af en sådan indberetning, og den friholder dem specifikt fra enhver forpligtelse til at offentliggøre deres infektionsdata.

Et svensk system har specialiseret sig i patientbaseret overvågning af antibiotikaforbrug (ACS). Med dette system registreres den administrerede antibiotika dagligt for hver patient. Andre europæiske lande har også en form for antibiotikaforbrugsovervågning, men i de tilfælde er tallene udelukkende baseret på de kumulative data fra de leverende sygehusapoteker. Således kan de kun indsamle data for hospitalsbaseret brug af antibiotika. Et patientbaseret ACS-system giver et bedre grundlag for antibiotikaadministration og kan også vise forbindelser til nye former for resistens. Deltagelse i dette system er frivillig for hospitalerne.1, 2, 6

Det østrigske nosokomielle infektionsovervågningssystem (ANISS) opererer også på frivillig basis og har været på plads siden 2004. Et nationalt referencecenter koordinerer dataindsamlingen. Systemet gør udbredt brug af specifikke indikatoroperationer. I 2013 blev der for eksempel dokumenteret data fra cirka 5.700 hofteimplantatoperationer, 4.200 kejsersnit og næsten 500 bypass-operationer. Yderligere indikatorprocedurer i Østrig omfatter forskellige operationer på tyktarmen, mastektomier, implantationer af knæproteser og kolecystektomier.1, 7, 8

Deltagelse i overvågningssystemet er delvist obligatorisk i Storbritannien. Nosocomial Infection National Surveillance Service (NINSS) blev etableret i 1996 og indsamler epidemiologiske data om postoperative sårinfektioner og blodforgiftning. Siden 2001 har det været et krav, at hospitaler i England indberetter visse infektioner til Health Protection Agency (f.eks ortopædiske sårinfektioner eller blodforgiftning forårsaget af Staphylokokkus aureus). Agenturet bruger disse data til yderligere dokumentation og offentliggørelse.1, 6

Det bedst kendte østeuropæiske overvågningssystem har eksisteret i 14 år i Polen. Dette system gør brug af NHSN-metoder fra USA og understøttes også i udstrakt grad af amerikanerne. Af denne grund bliver de samme elementer, nemlig intensive medicinrelaterede infektioner og postoperative infektionssygdomme, dokumenteret af Polish Society for Hospital Infections ved universitetet i Krakow.

Etableringen af European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i 2005 førte til en harmonisering af hygiejneovervågning blandt de europæiske lande. Det var bydende nødvendigt, fordi nosokomielle infektioner fortsat er vidt udbredte. På grundlag af data indsamlet i hele Europa viser det Stockholm-baserede ECDC omkring 3,2 mio. hospitalsinfektioner, der opstår hvert år.2, 6, 9
De største europæiske lande, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, er rangeret i den nederste del af det midterste område i rangeringen "Prevalence of HAIs and antimicrobial use". Det faktum, at lande som Rumænien og Letland har bedre tal at præsentere, kan virke forvirrende i starten. "En af grundene til dette er," forklarer den tyske ekspert Gastmeier, "at de har en ringere medicinsk infrastruktur især med hensyn til mikrobiologisk diagnostik. Mange nosokomielle infektioner er simpelthen ikke identificeret, og det giver disse lande en bedre placering."2, 9