Kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen

Arbjdsrelateret kræft handler ikke om skæbne. Alle arbejdsmiljøledere og arbejdsgivere har pligt til at beskytte deres medarbejdere mod kræftfremkaldende stoffer.

Alene i EU dør 80.000 mennesker hvert år af erhvervskræft og på verdensplan er antallet af dødsfald 666.000 om året. Det er håbefuldt, at sikkerhedsbestemmelser og grænseværdier for arbejdspladser i de seneste årtier er blevet strammet, hvor kræftfremkaldende stoffer er en del af hverdagen. Men det er ikke grund nok til at tro, at faren er forbi. Hvis der er risiko for kræft, skal medarbejderne beskyttes så effektivt som muligt. Nøjagtige målemetoder, intelligente målestrategier og passende beskyttelsesløsninger hjælper med at imødegå udfordringen på en omkostningseffektiv måde. Her er nogle værdifulde tip.

Yrkesrelaterad cancer är vanligare än man tidigare trott

Arbejdsrelateret kræft er mere almindeligt end tidligere antaget

Epidemiologiske undersøgelser antyder, at kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen forårsager mellem 5,3 og 8,4 procent af alle kræftformer verden over. I EU diagnosticeres mere end 120.000 mennesker med kræft hvert år grundet eksponering af kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen.

Lær mere om kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen

Hvordan klassificeres kræftfremkaldende stoffer? Hvordan fungerer forskellige kemiske kræftfremkaldende stoffer i kroppen? Denne brochure introducerer dig til en række kræftfremkaldende stoffer, informerer om nogle af de mest almindelige stoffer på arbejdspladsen i den kemiske industri og giver et overblik over forskellige målemetoder og passende beskyttelsesudstyr.

Download

Forskellige scenarier for eksponering på arbejdspladsen

Åbninger, ventiler samt håndtering af forbindelsesslanger er det farligste områder, da farlige kræftfremkaldende stoffer kan frigøres.

Når personale skal kontrollere gasmålerens skærme i farlige områder, kan de blive udsat for giftige eller kræftfremkaldende stoffer.

Pludselig stigning i kræftfremkaldende giftige gasser i lukkede rum er en stor risiko for medarbejdere.

Uønsket lækage af kræftfremkaldende stoffer kan ikke undgås i depoter og lagerhaller.

Arbejde med kræftfremkaldende stoffer i forskningslaboratorier kan føre til kortvarig overeksponering.

Risikoen for eksponering af kræftfremkaldende stoffer

Kræftfremkaldende stoffer kan komme ind i kroppen via luftvejene eller gennem direkte hudkontakt og spredes til forskellige organer gennem blodbanen. Når kræftfremkaldende stoffer kommer ind i kroppen, kan de beskadige eller ændre cellernes DNA, hvordan cellerne fungerer eller replikerer - alt sammen kan føre til kræft. Mens alle støder på mulige kræftfremkaldende stoffer i deres daglige liv (f.eks. UV-stråling og biludstødningsgasser), udgør arbejdsrealteret eksponering af kemiske kræftfremkaldende stoffer en meget højere risiko for at udvikle kræft.

carcinogenic substances - the clock is ticking

Uret tikker

Hvert sekund af reduceret eksponering af kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen kan betyde meget for den enkelte. Imidlertid vises mange arbejdsrelaterede kræftformer længe efter eksponering og kan derfor først diagnosticeres senere.

Typiske kræftfremkaldende stoffer i den kemiske og petrokemiske industri

Benzen, ethylenoxid, 1,3-butadien, acrylonitril m.fl.. På trods af al teknologisk udvikling er brugen af visse typer kræftfremkaldende stoffer uerstattelig ved fremstillingen af visse produkter. Læs mere nedenfor for at lære mere om effektive målestrategier og beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer.

Fakta om 1,3-butadien

Koncentrerede akkumuleringer af 1,3-butadien kan ikke påvises med det blotte øje, fordi det er farveløst. Fordi 1,3-butadien er tungere end luft, akkumuleres det på gulvet. Ved indånding i store mængder har det en narkotisk virkning. I nærvær af luft dannes eksplosive forbindelser.

Fakta om Akrylnitril

Acrylonitrile er kræftfremkaldende med akutte toksiske virkninger, da det kan danne dødelig cyanid. I kontakt med stoffer som brom, klor eller stærke baser er der også en eksplosionsrisiko. Ved stuetemperatur er acrylonitril en lysegul, flygtig væske med en skarp lugt.

Fakta om Benzen

Benzen er et farligt kræftfremkaldende middel med meget strenge arbejdspladsgrænser. Medarbejdere skal have den højest mulige beskyttelse mod alle typer eksponering. Derudover danner benzen dampe og luft en tung og eksplosiv forbindelse. Det er ikke let at opdage aromatiske kulbrinter, især ikke i lave koncentrationer og i kombination med andre stoffer. Med den rigtige målestrategi og teknologi kan de dog detekteres i praksis.

Fakta om Epiklorhydrin

Epichlorhydrin er en kræftfremkaldende, brandfarlig væske, der er vandopløselig og flygtig. Epichlorhydrindampene ophobes på gulvet, fordi de er tungere end luft. Det farlige stof er giftigt og menes at være kræftfremkaldende.

Fakta om Vinylklorid

Vinylchloridmonomer (VCM), også kendt som chlorethylen, monochlorethylen eller chlorethylen, er et farligt kræftfremkaldende stof med strenge arbejdspladsgrænser. Medarbejdere skal have den højest mulige beskyttelse mod alle typer eksponering.

Fakta om Etylenoxid

På trods af sin karakteristiske lugt kan ethylenoxid kun opfattes af den menneskelige næse i meget høje koncentrationer, og så kan det være dødelig. Da ethylenoxid kan antænde selv ved lave temperaturer, skal den omgivende varmestråling holdes lav. Arbejdspladseksponering for ethylenoxid skal forhindres for at beskytte medarbejdernes sundhed. Dette kræver streng overvågning af arbejdspladsen.

Almindelige kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen

Læs om kræftfremkaldende kemikalier, såsom benzen, formaldehyd og ethylenoxid. Download brochure for at få de vigtigste oplysninger og farerne ved de otte vigtigste kræftfremkaldende stoffer.

Download

Sænkning af eksponeringsgrænser: En udfordring for virksomheder

For at kunne illustrere nye grænseværdier ved hjælp af kontrolmålinger er der ikke kun behov for en ny målestrategi. Mange gange kræves endnu større investeringer i det tekniske udstyr. Tidligere målemetoder og apparater er ikke altid egnede på grund af deres begrænsede måleområde, f.eks. Når en eksponeringsgrænseværdi er blevet sænket til en tiendedel. Ud over den tid, det tager at finde et produkt, der kan håndtere den nye måleopgave, indebærer denne proces naturligvis også omkostninger. Strengere sanktioner kan også håndhæves af arbejdsmiljøorganisationer for fremtidige overtrædelser af grænseværdier. Resume: Sænkede grænseværdier har altid økonomiske konsekvenser for arbejdsgivere.

Enhver reduktion i eksponeringsgrænseværdier for arbejdspladser giver anledning til nye beslutninger og foranstaltninger hos virksomheder, for eksempel at:

Gennemgå risikovurderinger, arbejdsinstruktioner og tilladelser
Skift til mindre farlige stoffer
Reorganisere arbejdspladsen
Følge forebyggende programmer for arbejdshygiejne
Omorganisere længden og planlægningen af arbejdsskift
Justere kontrolmekanismer og rutiner på arbejdspladsen

Risikominimering af kræftfremkaldende stoffer

For nogle kræftfremkaldende stoffer er der normalt ikke noget defineret maksimumsniveau, der fuldstændigt udelukker skadelige helbredseffekter, hvis de ikke overskrides. Da aktiviteter, der involverer kræftfremkaldende stoffer ofte er uundgåelige (især ikke i den kemiske industri), gælder der dog særlige beskyttelsesforanstaltninger i hele EU. Tyskland er en pioner i gennemførelsen af dette særligt strenge direktiv om kræftfremkaldende stoffer og mutagener (2004/37 / EF). Sikkerhedskonceptet for arbejdspladser med benzen er afledt af det såkaldte ”koncept for risikoaccept”, som er en trafiklysmodel. Modellen skelner mellem høj (rød), medium høj (gul) og lav risiko (grøn).

EU-initiativ mod arbejdsrelateret kræft

Det er vigtigt at beskytte medarbejdere mod kontakt med kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen. Løsningen er at have den bedst mulige og mest omfattende personlige beskyttelse til rådighed. EU-initiativet "Roadmap on carcinogens" sigter mod at øge bevidstheden om problemet samt dele effektive løsninger.

Roadmap on carcinogens

Målestrategier for kræftfremkaldende stoffer

Medarbejdere skal beskyttes så effektivt som muligt mod kræftfremkaldende stoffer. Dette kan gøres omkostningseffektivt ved hjælp af en intelligent målestrategi og korrekte målemetoder. Udfordringen er at udvikle en målemetode, der kan bruges i praksis.

Målestrategi for benzen

Nøjagtig måling af benzen er afgørende for medarbejdernes sikkerhed - find de bedste strategier til at overvåge enhver eksponering for dette farlige kræftfremkaldende stof.

Download

Measuring butadiene, ethylene oxide carcinogen and acrylonitrile

Måling af butadien, ethylenoxid og acrylonitril

Læs mere om de bedste metoder til detektion, måling og overvågning af VOC'er for at sikre medarbejdernes sikkerhed.

Download

Overvåg kræftfremkaldende stoffer med Dräger X-pid® 9000/9500

Eksponering over for kræftfremkaldende stoffer er et kompleskt emne. Virksomheder er forpligtet til i detaljer at dokumentere og kontrollere antallet af eksponerede medarbejdere og måleresultaterne. Data om personlige eksponeringsniveauer for kræftfremkaldende stoffer for en medarbejder skal registreres. Ny innovativ webbaseret teknologi gør datahåndtering og dokumentation nemmere end nogensinde.

Find de rigtige produkter til måling af kræftfremkaldende stoffer

Vores multigasmåler Dräger X-am^® 8000 kan registrere op til syv giftige og brandfarlige gasser samt dampe og ilt samtidigt. Dräger X-pid^® 9000/9500 er ideel til brugere, der ofte tester for kræftfremkaldende stoffer som benzen, butadien og andre flygtige organiske forbindelser (VOC), selv i de laveste koncentrationer.

Godt beskyttet mod kræftfremkaldende stoffer

Personlig beskyttelsesudstyr (PPE) skal bæres. Kemiske beskyttelsesdragter forhindrer dampe og partikler i at blive absorberet gennem huden. Åndedrætsværn og filtre beskytter lungerne mod toksiner.

Vælg den rigtige beskyttelsesdragt

Ti ting, du har brug for at vide om kemiske beskyttelsesdragter. Vælg den rigtige beskyttelsesdragt, der beskytter dig mod eksponering af kræftfremkaldende stoffer.

Download